Når vittighed bliver virkelighed

Udgivet af hassan

Den svenske rigsdag har besluttet at sex kræver samtykke. Altså begge partnere skal tydeligt have tilkendegivet at de vil have sex; ellers er det et overgreb.

Det er ikke en vittighed.

Rokokoposten fik det indfald at man skulle indføre samme regel i Danmark, med det ekstra touch at man skulle registrere sit samtykke med NemID.

Det ér en vittighed.

Ja… Jeg er nødt til at være tydeligt omkring det, for det næste der sker er, at den svenske advokat Baharak Vaziri lancerer en samtykke App, som bruges sammen med BankID (identisk med den danske NemID App).

I ramme alvor…

Men du ved hvad man siger: “Virkeligheden overgår altid vittigheden”.

Samtyckesappen Good2Go er blevet downloaded 200 gange de første to døgn.