De unge forstokkede

Udgivet af hassan

“Unge progressive”?

“Gamle forstokkede”?

Are you shitting me???

Nu har jeg prøvet, som forældre og som underviser, i næsten tyve år, at træde et skridt tilbage, og lade de unge komme til. Jeg var trods alt mellem 30 og næsten 50, og burde være åben for de yngre generationers nye påhit og udvikling. Jeg har altid været modstander af konservatisme, og åben for at prøve noget nyt. De unge selv benytter enhver chance til at hævde, at det er dem der ved hvad der virker.
Hvem gider iøvrigt at være ham den gamle sure, der beklager sig over de unges højrøstede dårlige manerer?

Men nu orker jeg ikke bedraget mere.

Der findes progressive unge, med initiativ og revolutionerende nye idéer, men alle de unge jeg har mødt de sidste tyve år, med chokerende få undtagelser, er de mest forstokkede, reaktionære og konservative træmennesker man kan opdrive. De lader sig gerne og frivilligt drive rundt i manegen af selvbestaltede “influencers”, der kun meget sjældent bidrager med noget nyt, revolutionerende eller bare den mindste smule interessant.

De fleste ‘online fyrtårne’ har kun interesse i at bevare sin popularitet, med sikre kort. Populisme i en grad som får Lars Løkke Rasmussen til at virke ung og vovemodig, ved sammenligning.

De unge vil gerne have at vi lytter til dem. Okay. Men hvorfor? Hvad har de at bidrage med? Hvordan vil de forandre og forbedre verden?

De fleste generationer har haft deres eget oprør; swingpjatter, beat, hippie, punk … Men hvis det skal forestille et ungdomsoprør at lade ultrakonservative, ultrastøvede, ultrakapitalistiske firmaer som Zalando, Snapchat og Apple bestemme alle ens tanker og handlinger, så vil jeg sgu hellere bruge min tid på min egen midaldrende generation, med vores disruption, rooftop gardening, streetart, flashmobs, whistleblowers, #metoo og bitcoins. Vi rykker ligesom lidt mere.

Min ynglingsoplevelse var de unge vilde hiphoppere jeg underviste, og foreslog at blande hiphop med klassisk opera og lydsporet fra en pornofilm, bare for at ryste posen lidt. Nej, det kunne ‘man’ ikke, for så var man ikke ‘rigtig’. En måned senere lavede Danske Bank en tv-reklame hvor de blandede hiphop med harpe. De samme unge var rystede. Forargede. Det var sgu for progressivt.

Min gode ven og kollega, Søren A., stod med nogle vrede unge mennesker, der var utilfredse med skolens politik, på ét eller andet område. “Gør oprør!”, sagde han. “Må vi det?” spurgte de, inden de vendte tilbage til deres trygge Apple-univers.

Hvis det vildeste de kan svinge sig op til er glutenfrit, så må vi jo håbe at deres børn har lidt mere mod og mandshjerte, så de kan tage over når min generation går i graven.

En ung vild oprører sagde “Kun de døde fisk flyder med strømmen”. Det er 2.500 år siden …

Det er jo ikke ligefrem sådan at der ikke er mere at kæmpe for. I denne tid stormer den klammeste form for nationalisme frem, i hele verden, manglen på ungdomsboliger er enorm, global opvarmning … Men de finder sig i det hele, uden så meget som at blinke.

BZ-demonstration 1984 – Foto: Heine Pedersen